Vedtægter

Vedtægter Anno 2019

Vedtægter

For ”Vestervang Grundejerforening”

 

§1.

Foreningens navn er ”Vestervang Grundejerforening”.

 

§2.

Foreningens hjemsted er Brørup.

 

§3.

Grundejerforeningen er oprettet i henhold til lokalplan nr.4 for Brørup sydvestlige bydel ”Vestervang”, og er således gældende for grundejere i de i lokalplanen nævnte områder 1, 2, 3, og 4 med undtagelse af Brørup Boligforenings bebyggelse benævnt Egeparken, Askeparken, Bøgeparken og Bakkedraget.

Stk. 2.

Foreningen er endvidere forpligtet til på Brørup Byråds forlangende, at optage som medlemmer ejere af allerede udstykkede parceller i området og ejere af yderligere parceller, der måtte blive udstykket i områdets nærhed, dvs. i forbindelse med den bymæssige bebyggelse i og omkring det af lokalplanen omfattede område.

 

§4.

Formål:

Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmers nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med den under foreningens område hørende legeplads og evt. fællesbygninger.

 

§5.

Foreningens arbejde:

Grundejerforeningen forestår renholdelse og vedligeholdelse af samtlige af de i området udlagte fællesarealer, herunder også de anlagte fællesarealer.

 

§6.

Påtaleret:

Påtaleretten ifølge ovenstående lokalplan har Brørup Byråd. Ved overtrædelse af lokalplanen kan grundejerforeningen udøve påtaleretten, hvis byrådet ikke senest 3 måneder efter at være blevet opfordret hertil har udøvet påtaleretten eller tilkendegivet at det agter at gøre det.

Stk. 2.

Byrådet kan helt eller delvis delegere påtaleretten til grundejerforeningen og kan til enhver tid tilbagekalde en sådan delegation.

Stk.3.

Såfremt grundejerforeningen eller de grundejere som foreningen har overdraget vedligeholdelsesopgaver mv., ikke varetager de forpligtigelser, som grundejerforeningen skal varetage i henhold til lokalplanen, i tilstrækkeligt omfang, kan byrådet efter mindst 2 skriftlige påmindelser til grundejerforeningen lade vedligeholdelsesarbejdet mv. udføre for grundejerforeningens regning.

Stk.4.

Byrådet er berettiget til at vurdere om grundejerforeningens forpligtigelser er tilstrækkeligt overholdt.

§7

Foreningens medlemmer:

De i §3 nævnte grundejere er forpligtet til at være medlem af foreningen og pligtig til at rette sig efter de beslutninger, som træffes af bestyrelsen og generalforsamling i henhold til vedtægterne.

Stk.2.

En grundejer intræder som medlem:

1: når der på parcellen er opført en beboelse bestående af mindst 1 lejlighed

2: og der enten:

                                                          A: hos kommunen er indhentet ibrugtagningstilladelse,

                                                          B: eller er sket indflytning.

Stk.3.

Et medlem er pligtig til at underrette foreningen om ejerskifte og adresseforandring.

 

§8

Kontingent:

Bestyrelsen opkræver hos hvert medlem et kontingent til dækning ad udgifter til administration og fælles opgaver i henhold til §4 og §5. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

Stk.2.

Hvert medlem betaler det på generalforsamlingen fastsatte kontingent. Undtaget er Brørup Boligforening, som betaler kontingent i forhold til lejlighedens størrelse, således at lejligheder med et boligareal på 100m2 eller derover betaler 100% af det på generalfrosamlingen fastsatte kontingent. Lejligheder fra 80 til 99m2 betaler 60% og lejligheder med et boligareal op yil 79m2 betaler 40% af det ovenfor nævnte kontingent.

Stk.3.

Ved et medlemsskabs oprettelse betales første årskontingentet, der svarer til den resterende del af regnskabsåret.

Stk.4.

Det årlige kontingent indsættes på foreningens konto. Beløbet forfalder til betaling 14 dage efter modtagelse af opkrævningen. Såfremt kontingentet ikke er betalt til forfaldstidspunktet kan bestyrelsen pålægge et ekstra opkrævningsgebyr. Foreningen afgiver 8 dage efter forfaldsdato til påmindelse til de medlemmer, som på dette tidspunkt ikke har betalt deres restance til foreningen. Alle påmindelser afgives af bestyrelsesmedlemmer. Der gøres opmærksom på restancens størrelse, samt at indkassering sendes til inkasso, såfremt det skyldige beløb ikke er indbetalt inden 8 dage regnet fra påmindelsens udsendelsesdato. Indbetaltes det skyldige beløb stadig ikke, fremsendes sagen til inkasso, og alle udgifter hertil betales af restanten.

 

§9

Generalforsamlingen:

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk.2.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest den 15. marts

Stk.3.

Den indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel via grundejerforeningens hjemmeside www.vestervanggrundejer.dk og foreningens facebookside.

Stk.4.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før. Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning.

Stk.5.

På hver ordinær generalforsamling skal følgende punkter behandles:

                             1: Valg af dirigent.

                             2: Formandens beretning om det forløbne år.

                             3: Aflæggelse af regnskab.

                             4: Fastlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

                             5: Behandling af indkomne forslag:

                             6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

                             7: Valg af revisor og revisor suppleant.

                             8: Eventuelt.

Under eventuelt kan der ikke sættes forslag til afstemning.

Stk.6.

Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme frist som den ordinere, afholdes så ofte som bestyrelsen finder det nødvendigt, eller et antal medlemmer, som repræsenterer ¼ af de mulige stemmer, ved deres underskrift til bestyrelsen indgiver motiveret begæring med angivelse af dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling. Når sådan begæring er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse.

Stk.7.

Hvis ikke mindst ¾ af de stemmeberettigede, (målt ved antal mulige stemmer) der har ønsket denne ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede, kan generalforsamlingen nægte dagsordenen behandlet.

Stk.8.

Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende behandlingsmåde og stemmeafgivningen.

Stk.9.

Med henvisning til navnelisten har hver grundejer/andelshaver i ”private andelsboligforeninger” 1 stemme pr. selvstændig matrikuleret parcel ved generalforsamlingen. Såfremt en grunder på samme grund ejer flere selvstændige lejligheder, tildeles grundejeren 1 stemme pr. lejlighed, dog undtaget ”private andelsboligforeninger”, idet stemmeretten her er uddelegeret til andelshaverne. En grundejer kan højest afgive halvdelen af de på generalforsamlingen afgivne stemmer.

Stk.10.

Stemmeretten kan udøves ag grundejeren/andelshaveren eller dennes ægtefælle.

Stk.11.

Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre generalforsamlingen eller dirigenten finder, at en anden afstemningsfor vil være med hensigtsmæssig. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal. Ændring af vedtægter kræver dog at beslutningen vedtages af mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Stk.12.

Forslag til vedtægtsændringer skal for at kunne blive vedtaget på generalforsamlingen bekendtgøres via Grundejerforeningens hjemmeside, www.Vestervanggrundejer.dk og foreningens facebookside samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen.

Stk.13.

Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.

§10

Bestyrelsen:

Bestyrelsen betår af 5 medlemmer, som tillige med 2 suppleanter vælges af generalforsamlingen.

Stk.2.

Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen. Valgbar er også en grundejers ægtefælle, såfremt ægteparret er bosat i foreningens område.

Stk.3.

Valgbarheden kan dog ikke benyttes af begge ægtefæller samtidig. Intet medlem af foreningen kan modsætte sig valg til foreningens bestyrelse for en normal valgperiode.

Stk.4.

Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Konstitueringen skal ske på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, og skal være sekt seneste 14 dage efter generalforsamlingen.

Stk.5.

Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen.

Suppleanterne vælges for 1 år.

Genvalg kan finde sted. De valgte bestyrelsmedlemmer afgår efter tur, således at:

                             2 afgår i 1983,

                             3 afgår i 1984,

Og så fremdeles.

Stk.6.

Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb og efter, at suppleanterne er indtrådt, bliver mindre end 3, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.

Stk.7.

Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virksomhed og varetager dens formål og interesser. Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutninger, som er i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt det på generalforsamlingen vedtagne budget.

Stk.8.

Der afholdes møde så ofte som formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Dog mindst 1 gang hvert kvartal. Et bestyrelsesmedlem, der uden lovlig grund udebliver fra 3 på hinanden følgende bestyrelsesmøder må, hvis blot et medlem af bestyrelsen kræver det, udgå af bestyrelsen og suppleanten indtræder da i stedet.

Stk.9.

Over det under forhandlingerne passerende føres en protokol, der senes ved det efterfølgende bestyrelsesmøde underskrives af bestyrelsen.

Stk.10.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer giver møde. Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflerhed, I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.

Stk.11.

Foreningen tegnes over for tredjemand af et flertal af bestyrelse eller af formanden og kasseren i foreningen.

 

§11

Revisor og regnskab:

Generalforsamlingen vælger blandt medlemmer 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. Genvalg kan finde sted.

Stk.2.

Revisorerne vælges for 2 år ad gangen og afgår efter tur, første gang ved lodtrækning. Suppleanterne vælges for 1 år ad gangen. Revisorerne gennemgår mindst en gang halvårligt foreningens regnskab, der føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelser og forvisser sig om, at de i regnskabet opførte aktiver er til stede hvorefter de indgiver deres revisionsbemærkninger til bestyrelsen.

Stk.3.

Revisorerne kan, når som helst foretage kasseeftersyn, og skal foretage et sådant uanmeldt mindst en gang årligt.

Stk.4.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret, første gang fra foreningens stiftelse og indtil den 31.12.1980

 

§12

Forsikring:

Foreningen er pligtig til at tegne en ansvarsforsikring, gældende for det foreningen tilhørende område.

 

§13

Foreningens opløsning:

Foreningens opløsning kan finde sted efter forslag fra bestyrelsen eller ½ af foreningens medlemmer, og kan kun vedtages efter de om vedtægtsændringer gældende regler. Forslaget skal indeholde bestemmelse om anvendelse af foreningens formue. Foreningen kan dog ikke opløses uden samtykke fra den påtaleberettigede Brørup Byråd, i henhold til tinglyst lokalplan nr. 4 for Brørup sydvestlige bydel ”Vestervang”.

 

§14

Ikrafttræden:

Vedtægterne er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 12.3.2019 og træder i kraft umiddelbart efter endelig godkendelse fra ejendomsudvalget i Brørup Kommune.

Stk.2.

Ved ikræfttræden erstatter vedtægterne de hidtidige vedtægter fra den stiftende generalforsamling d.6.10.1980, med ændringer ved ekstraordinær generalforsamling d.16.08.1982, og ved ordinære generalforsamlinger d. 1.03.1988 og 08.03.1990 og 04.03.1982 og 12.03.2019

Brørup den 15.03.2019

 

Bestyrelsen:

Carsten Aalling

Jacob Kjærgård Poulsen

Jesper Eskelund

Hans-Jørgen Nielsen

Steffen Okholm 

Del siden